Når man arbejder med andre mennesker, vil man uundgåeligt blive påvirket af disse mennesker.
Måske har de mennesker, man arbejder med, nogle skader eller forstyrrelser, som giver dem et besvær i kontakten med andre mennesker.
Det sætter sig – det påvirker – og det besværliggør arbejdet med at hjælpe disse mennesker.
Det er her, supervisionen kommer ind i billedet.
Supervisionen handler ikke om klientens problemer og besvær, men om behandlerens eller terapeutens besvær.
Fokus er på, hvad der forhindrer arbejdet med klienten i at lykkes til fulde.
Gruppesupervision tilføjer det gruppedynamiske aspekt til den individuelle supervisionsproces.
Individuel supervision fungerer bedst ansigt til ansigt, men kan også med udbytte gennemføres via Skype.
Gruppesupervision fungerer bedst i de lokaler, hvor gruppen normalt mødes.