Denne artikel stiller spørgsmål ved sikkerheden for gavnlig virkning af antidepressiv medicin.
Det er min erfaring fra min praksis, at psykoterapi altid har en gavnlig og ofte en helbredende effekt.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-saar-fornyet-tvivl-om-antidepressiv-medicin

Meget spændende artikel (på engelsk) om, hvad ISTDP terapi kan udrette.

Og det er ikke magi, men videnskabeligt underbygget teoretisk og praktisk.

Jeg har netop fuldført en 3-årig videreuddannelse i ISTDP, hvor jeg bl.a. er blevet undervist og superviseret af de mennesker, artiklen omtaler:

https://www.theglobeandmail.com/life/health-and-fitness/article-their-pain-is-real-and-for-patients-with-mystery-illnesses-help-is/

En fin video om følelser og følelsesmæssigt mod (på letforståelig og tekstet engelsk).

Når små børn vokser op, forsøger de automatisk at gøre som deres forældre. Det er de så at sige programmerede til – det har givet den største overlevelse gennem tiden. De kommer derfor automatisk til at videreføre deres forældres mønstre – også hvor forældrene ikke selv har kunnet håndtere livet og følelserne.

Hvis for eksempel mor ikke kunne lide, at barnet blev vred, og viste barnet, at det var forkert, og gjorde dette mange gange uden selv at være klar over det. Så lærte barnet, at når det blev vred på den, det elsker, så er det forkert og skyldig.

Dette kan blive til, at barnet senere i livet uden at vide det ofte tænker, at “det er min skyld – det er mig, der er forkert”, når vrede dukker op.

Det bliver til et livslangt selvplageri, som den plagede (og plagende) ikke selv er klar over.

Det kan også være, at barnet lærer at afværge sin vrede mod sin forælder ved i stedet at blive vred på andre mennesker og derved beskytte den elskede. Det kan vise sig som et eksplosivt temperament, hvor vredesudbruddet ikke står mål med det, ser forårsagede den i nuet. For eksempel en skæv parkering eller en lang kø i Netto.

Det kan også være, at barnet har lært at afværge sin egen vrede ved at se den hos andre mennesker. Det medfører, at barnet som voksen går i en stadig angst for, at andre vil være vrede på det og tænke ilde om det.

I psykoterapi er det med terapeutens hjælp muligt at få øje på denne automatiske selvplagende mekanisme og derved befri sig selv fra den konstante pine.

ISTDP er en særlig effektiv terapeutisk arbejdsmåde for sådanne lidelser.

DR havde i denne uge fokus på sorg. Udsendelsen nedenfor er en af de bedre fra ugens mange om sorg.

Hvad kan man gøre, når man hænger fast i sorgen, og livet ikke vil gå videre? Man kan undersøge, hvordan sammenhængen er. Sorgen kan ikke forsvinde, kan ikke fjernes, den er kommet for at blive og vil altid være der.
Det, der kan forandres, er hvordan man lever med den, hvordan man med sorgen i bagagen kan genfinde det meningsfulde liv.
Og det kan man få hjælp til. Når man er lammet af sorgen, kan man jo ikke selv klare det.
Intensiv dynamisk korttidsterapi giver en meget effektiv hjælp til at finde livets muligheder og glæder og energien igen.

I denne bevægende artikel beskriver en norsk kvinde sin jagt på hjælp og hvordan hun har oplevet ISTDP behandling.

Personlighets­forstyrret og behandlings­resistent

https://www.facebook.com/p3radio/videos/1871024152938532/

Denne artikel beskriver efter min mening nogle væsentlige forudsætninger for et godt parforhold, bl.a. at man kan og tør være sammen med de besværlige sider af sig selv.
Det kan man få hjælp til i psykoterapi.
Kærlighed er at indrette sig efter hinanden

Jeg er lige blevet færdig med at oversætte en bog af Jon Frederickson: The Lies We Tell Ourselves.
Den beskriver, hvordan vi forholder os til fantasier i stedet for til virkeligheden.
F.eks. når vi bliver vrede på vores mand/kone/kæreste, fordi de ikke vil det samme, som vi vil.
Så vil vi jo med vores vrede lave dem om. Vi vil have, at de skal være ligesom vores fantasi om dem.
Eller når vi tror på et menneske, som lover et og gør noget andet – igen og igen.
Så ser vi fantasien om, at mennesket vil holde, hvad han lover, og ikke realiteten, at han igen vil bryde sit løfte.
Disse fantasier er de løgne, vi fortæller os selv. Og når virkeligheden banker på eller laver sprækker i fantasien, så opstår pinen – den psykiske pine.

Årsagen til, at vi holder fast på disse fantasier, at vi fortsætter med at fortælle os selv disse løgne, er, at vi derved undgår at mærke følelserne nedenunder – sorgen eller hvilke følelser, det nu er, vi undgår.
Det er ikke følelserne, der er pinagtige, det er det at undgå dem, sammenstødene med virkeligheden.
Når f.eks. vi møder et menneske, som vi ikke kan lide, gør vi os nemt forestillinger om, hvordan dette menneske er.
Sådanne forestillinger har ikke noget at gøre med dette menneske, men er vore egne projektioner, det i os selv, som vi ikke vil være sammen med, og som vi derfor kaster over på det andet menneske.
Således møder vi ikke det andet menneske, men i stedet vores egne fantasier om dette menneske.

Det lille barn, som bliver vred på sin mor, får måske sin mor til at mærke sin vrede, som hun ikke vil være sammen med. Det lille barn lærer derfor af sin mor, at når det mærker og viser vrede, bliver det ikke elsket. Det lærer at undgå at mærke sin vrede, at styre og kontrollere sin vrede, så det kan blive elsket.
Dette fortsætter barnet med som voksen og bliver måske deprimeret, hvis det i stedet for at vise sin vrede vender den mod sig selv. “Jeg er forkert og ikke god nok”.
Eller barnet bliver som voksen måske temperamentfuld, hysterisk eller kolerisk, fordi vreden slipper ud og rammer uskyldige som dampskyer fra en trykkoger, og skaber ulykker i det voksne barns liv.

Formålet med psykoterapi er at få forsvarene mod virkeligheden til at falde, at gøre det muligt at se fantasierne og løgnene som det, de er – et slør for virkeligheden.
Og at give plads til at rumme de følelser, som var trængt væk.
Så der bliver plads til livet indeni og udenfor.

Bogen kan nu købes her:
https://www.saxo.com/dk/loegnene-vi-fortaeller-os-selv_jon-frederickson_paperback_9788743001027

I dagens udgave af Ugeskrift for Læger offentliggøres en artikel af Olano & Rosenbaum, hvor der konkluderer, at den tiltagende evidens for effekten af især længerevarende psykoterapi bør tages i betragtning i planlægning af danske behandlingspakker for angst, personlighedsforstyrrelser og depression.

Artiklen kan læses her: Evidens for psykodynamisk psykoterapi-V11160794_2