Kategori: info

Kan man måle psykoterapi ?

Ja, man kan meget enkelt måle, om klienten gør fremskridt mellem sessionerne, og om klienten får det, hun har brug for i sessionerne.
 
Det behøver ikke at være 100 multiple choice spørgsmål, som tager timer at besvare – det kan gøres med 2 x 4 kryds på en skala fra 0 til 10.
 
Og hvis tallene ikke er i top, er der jo noget at tale om – formålet er klienten får det størst mulige udbytte af sin tid og sine penge.
 
Så derfor bruger jeg nu disse målinger, som i øvrigt hedder FIT, for at sikre og løbende forbedre kvaliteten af terapierne.

Den besværlige juletid

I denne tid glæder rigtig mange menneske sig til julen – samværet med familien – se dem, man ikke har set længe.
Men for nogen er netop julens møde med familiemedlemmer en besværlig tid.
Den minder måske om barndommens jul eller om andre oplevelser med de uforløste følelser, som man til daglig har gemt væk.
I julen skal man så igen til at gøre gode miner – spille spillet – lade som om man er en anden end den, man virkelig er – lave sig om for de andres skyld.
Eller man kan vælge at undgå samværet – tage på ferie eller “blive syg”.
Dette besvær, som kan være uforståeligt for mange mannesker, kan for den enkelte være meget pinefuldt og plagsomt – både før, i og efter julen.
Men det er ikke de andre mennesker, som er besværlige – besværet findes inden i den, som oplever det.
Og det kan bringes i orden – ofte i løbet af en eller ganske få psykoterapeutiske sessioner.

Dannelsesrejse

De seneste par uger har jeg rejst rundt i Danmark og Holland for dels at videreuddanne mig som ISTDP terapeut og dels at lære om det nyeste indenfor forskning og metode i denne psykoterapeutiske form.

Forskningen viser, at ISTDP er effektiv – lige så effektiv som de bedste alternative metoder på kort sigt – og markant bedre på længere sigt.
Det specielle for ISTDP er, at i modsætning til andre gennemforskede metoder, så fortsætter bedringen efter terapiens ophør – effekten stiger efterfølgende.

Er sådanne kurser og seminarer så ikke bare en måde at legalisere sociale møder med ligesindede ?
Ja og nej – det har været både hyggeligt og lærerigt at møde og tale med kolleger, jeg har kendt længe, og at høre om deres nye erfaringer.
Men der er især meget udbytterigt at lære mere, blive dygtigere, skarpere og hurtigere til at hjælpe klienter.
ISTDP sessioner optages altid på video, så er det nemt at se, om der sker en udvikling i effekten, metoden, teknikken og hurtigheden.

Og der er tilfredsstillende at konkludere, at det gør der.

Empati – er det ikke det, der gør os til humane individer?

Tre ting forældre gør, som giver empatiske børn, ifølge forskning

For første gang nogensinde har forskere undersøgt, hvilke lande der er mest empatiske, og i den forbindelse har de også sammenlignet, hvad graden af empati betyder for børn og voksnes velbefindende. Og det er ikke så lidt, viser det sig. Heldigvis er vi i Danmark med i toppen, men empati er ifølge forskerne under pres og derfor noget, man skal blive ved med at dyrke hos børn. Her får du deres bud på, hvordan du kan gøre det som forælder.

 

Danmark er det mest empatiske land i Europa

I dag offentliggør en forskergruppe et nyt studie, hvor de – som de første – har undersøgt empati på tværs af landegrænser. Mere end 104.000 mennesker fra 63 lande har deltaget i undersøgelsen, og for os danskere er der noget at være stolte af.

 

Faktisk er Danmark det land i Europa, som har den højeste grad af empati.

 

Blandt de deltagende lande bliver vi kun overgået af Ecuador, Saudi Arabien og Peru. Især Saudi Arabiens placering kom bag på forskerne, fordi der historisk har været så meget krig i Mellemøsten, men de forklarer det forsigtigt med at præcisere, at de har undersøgt graden af empati mellem mennesker og ikke på tværs af grænser.

 

Konkret har forskerne målt deltagernes medfølelse for andre og deres tendens til at sætte sig ind i andre menneskers perspektiver og holdninger.

 

Men de har også undersøgt, hvad graden af empati betyder for en række psykologiske faktorer. Og her fandt forskerne nogle interessante sammenhænge: De lande med den højeste grad af empati har generelt også stærkere fællesskaber, og det enkelte menneske har mere samfundssind, en højere selvfølelse og har generelt et bedre velbefindende, end borgere i de mindre empatiske lande.

 

Forskerne understreger, at undersøgelsen er udtryk for “et øjebliksbillede“. Kulturer forandrer sig hele tiden og empati udfordres bl.a. af stigende individualisering, sociale medier og øgede krav om individuel succes.

 

Her får du derfor tre ting, som ifølge forskere og eksperter, går igen hos forældre til empatiske børn – og som det er godt at holde fast i.

 

1. Sætter ord på børnenes følelser

Den tyske hjerneforsker Tania Singer har dokumenteret, at empati starter med evnen til at forstå egne følelser. Når vi kan forstå os selv, bliver vi ganske enkelt bedre i stand til at “overføre” den forståelse på andre mennesker.

 

Forældre, der er gode til at lære deres børn at forstå deres følelser, sætter ord på dem frem for at “afvise” dem.

 

I stedet for at sige “der er ikke noget at være bange for”, når børnene ikke tør sove i mørke eller “du skal ikke være ked af det”, når de er skuffede over, at legeaftalen er slut, så fortæller forældrene, hvad det er børnene føler: “Det kan være skræmmende, når man har uhyggelige billeder i hovedet” eller “du er skuffet, fordi det har været en sjov legeaftale, tror du ikke?”

 

På den måde lærer børnene netop at forstå, hvorfor de har det, som de har det, hvilket er nøglen til, at de kan begynde at forstå, hvordan andre har det.

 

2. Lærer børn at sætte sig i andres sted

Når børn fortæller om ting, der er sket i børnehaven eller skolen, har de et helt naturligt fokus på deres egen oplevelse. Men forældre til empatiske børn er gode til at hjælpe børnene med at se de andres perspektiv, og minder dem om, at de måske havde en helt anden oplevelse.

 

Især ét bestemt spørgsmål kan ifølge den amerikanske professor og hjerneforsker Dan Siegel være godt at stille: “Hvordan tror du, at XX fortæller om denne oplevelse til sine forældre her til aften?”

 

3. Kan sige “pyt” og komme videre

Ordet “pyt” er muligvis det bedste symbol på empati, som vi har. Det betyder grundlæggende kun én ting: At man kan se udover sin egen næsetip og sige “ja, det her er lidt øv og noget andet, end jeg håbede, men verden er jo større end mig, så nu kommer jeg videre”.

 

Det er ofte noget, vi siger børn skal kunne, men det starter faktisk med os selv. Om vi er gode til at sende et oprigtigt “pyt” efter en skuffelse, gør det uden at surmule, uden brok og uden at “sætte noget i banken” (“næste gang er det min tur til at bestemme…”) . Det handler om bare at sige “pyt”, ganske enkelt fordi det er det bedste for fællesskabet og det, der skal til for, at alle kan komme videre.

 

Øvrige kilder: Daniel Goleman, Focus – The Hidden Driver of Excellence og Daniel Goleman og Peter Senge, Triple Focus og professor Daniel Siegel og Ph.D. Tina Payne Brysons hjerneforskning, bl.a. bøgerne “The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline”.

 

Artiklen er kopieret fra Nordic Parenting (http://nordicparenting.dk/)

Mangler du en hjemmeside til din klinik ?

Klinikhjemmeside:

Dine klienter skal kunne finde dig på nettet.

Jeg leverer i tæt samarbejde med dig hurtigt en hjemmeside.

Jeg bestiller dit domæne og installerer hjemmesiden på en server.

Du leverer billede(r) og tekst – og vi itererer sammen, indtil du er tilfreds.
Du får naturligvis selv mulighed for efterfølgende at redigere siderne, og jeg hjælper dig igang med Søgeordsoptimering (SEO).

Da jeg selv er terapeut, kender jeg både terminologien og overvejelserne om selveksponering.

Priser:

Det koster kun kr. 1.500,- for etableringen.
Drift per måned koster kr. 50,-, som betales årligt forud.

Drop mig en PB eller mail og lad os ringe sammen for aftale.

Styrer vreden dig ?

At miste kontrollen – at komme i følelsernes vold – at eksplodere – at følelserne løber af med mig.
Der er mange beskrivelser for oplevelsen af at blive overvældet af en følelse og blive sat ud af kontrol – som om en anden person har overtaget styringen.
Og ofte opdager man – bagefter – at man har gjort noget, man ikke ønskede – noget man fortryder.
Det var ikke rigtig mig, der gjorde det.
Det kan være meget pinefuldt at erkende, at hvad man har gjort.
 
Heldigvis er der hjælp at hente. Man kan i psykoterapi lære at mærke sine følelser i tide, inden de bliver eksplosive og lære at mærke de følelser, man har gemt væk, så de styrer i det skjulte.
Lære at forstå følelserne og handle i overensstemmelse med dem – f.eks. at sige “jeg bliver vred på dig, når du gør sådan” i stedet for at ignorere – måske ikke mærke – følelsen, så den vokser sig uoverskuelig stor og man eksploderer.
 
Intensiv Dynamisk KorttidsTerapi er meget velegnet og effektiv til netop disse problemer.
Ulykkerne kan forebygges og deres konsekvenser undgås.

Hvad betyder MPF for mig ?

MPF betyder, at terapeuten er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som kun optager terapeuter, der opfylder en række krav til uddannelse, erfaring, træning, egenterapi og kan dokumentere dette.
Disse krav stammer oprindeligt fra en tværministeriel arbejdsgruppe.
Endvidere betyder det, at du som klient kan klage over din terapeuts behandling, hvis han/hun ikke overholder en række etiske krav, som er opstillet af foreningen.
Terapeutens medlemsskab af Dansk Psykoterapeutforening er derfor din sikkerhed for, at terapeuten er både ordentlig og kompetent, så du trygt kan dele dine inderste tanker.
 
Du kan se mere om, hvad MPF betyder her: http://psykoterapeutforeningen.dk

At starte forfra

At starte forfra har de fleste vel ønsket på et tidspunkt i deres liv.
Jeg er i den privilegerede situation, at jeg har muligheden for det i denne tid.

Jeg går nemlig på pension med udgangen af august.
Eller med andre ord jeg slutter den livsfase, hvor jeg i 44 år har været lønmodtager.

Det har været sjovt og spændende langt hen ad vejen, men også træls ind imellem.

Nu har jeg så den enestående mulighed, at jeg kan vælge, hvordan mit liv fremover skal være.
Jeg har ingen planer om at stoppe med at arbejde – tvært imod.
Men jeg vil bestemme selv – være min egen chef.

Indtil videre har jeg bestemt, at jeg vil gøre alt, hvad der er muligt for at dygtiggøre mig som psykoterapeut.
Og tilbyde så mange som muligt den hjælp, de har brug for.

Og at få op til 15 timers ugentligt arbejde som it konsulent.

Hvis det så ikke passer mig, kan jeg bare lave det om.

Et stort privilegium.