Forfatter: hlv

Løgnene, vi fortæller os selv – kan nu købes

Jeg er lige blevet færdig med at oversætte en bog af Jon Frederickson: The Lies We Tell Ourselves.
Den beskriver, hvordan vi forholder os til fantasier i stedet for til virkeligheden.
F.eks. når vi bliver vrede på vores mand/kone/kæreste, fordi de ikke vil det samme, som vi vil.
Så vil vi jo med vores vrede lave dem om. Vi vil have, at de skal være ligesom vores fantasi om dem.
Eller når vi tror på et menneske, som lover et og gør noget andet – igen og igen.
Så ser vi fantasien om, at mennesket vil holde, hvad han lover, og ikke realiteten, at han igen vil bryde sit løfte.
Disse fantasier er de løgne, vi fortæller os selv. Og når virkeligheden banker på eller laver sprækker i fantasien, så opstår pinen – den psykiske pine.

Årsagen til, at vi holder fast på disse fantasier, at vi fortsætter med at fortælle os selv disse løgne, er, at vi derved undgår at mærke følelserne nedenunder – sorgen eller hvilke følelser, det nu er, vi undgår.
Det er ikke følelserne, der er pinagtige, det er det at undgå dem, sammenstødene med virkeligheden.
Når f.eks. vi møder et menneske, som vi ikke kan lide, gør vi os nemt forestillinger om, hvordan dette menneske er.
Sådanne forestillinger har ikke noget at gøre med dette menneske, men er vore egne projektioner, det i os selv, som vi ikke vil være sammen med, og som vi derfor kaster over på det andet menneske.
Således møder vi ikke det andet menneske, men i stedet vores egne fantasier om dette menneske.

Det lille barn, som bliver vred på sin mor, får måske sin mor til at mærke sin vrede, som hun ikke vil være sammen med. Det lille barn lærer derfor af sin mor, at når det mærker og viser vrede, bliver det ikke elsket. Det lærer at undgå at mærke sin vrede, at styre og kontrollere sin vrede, så det kan blive elsket.
Dette fortsætter barnet med som voksen og bliver måske deprimeret, hvis det i stedet for at vise sin vrede vender den mod sig selv. „Jeg er forkert og ikke god nok‟.
Eller barnet bliver som voksen måske temperamentfuld, hysterisk eller kolerisk, fordi vreden slipper ud og rammer uskyldige som dampskyer fra en trykkoger, og skaber ulykker i det voksne barns liv.

Formålet med psykoterapi er at få forsvarene mod virkeligheden til at falde, at gøre det muligt at se fantasierne og løgnene som det, de er – et slør for virkeligheden.
Og at give plads til at rumme de følelser, som var trængt væk.
Så der bliver plads til livet indeni og udenfor.

Bogen kan nu købes her:
https://www.saxo.com/dk/loegnene-vi-fortaeller-os-selv_jon-frederickson_paperback_9788743001027

Stigende videnskabelig opbakning om effekten af psykoterapi

I dagens udgave af Ugeskrift for Læger offentliggøres en artikel af Olano & Rosenbaum, hvor der konkluderer, at den tiltagende evidens for effekten af især længerevarende psykoterapi bør tages i betragtning i planlægning af danske behandlingspakker for angst, personlighedsforstyrrelser og depression.

Artiklen kan læses her: Evidens for psykodynamisk psykoterapi-V11160794_2

Vi er verdens lykkeligste – men hver fjerde af os lider af angst

Denne overskrift bringer KD i dag og skriver bl.a.:

Vi har indrettet et samfund, som ikke egner sig til os, der lever i det.
Der forlanges mere af os, end vi kan præstere. Det er altid videre til næste mål og bedrift, det bliver aldrig godt nok, og ofte er vi vores egne værste slavepiskere. Et ordsprog siger, at det perfekte er det godes værste fjende. Det er godt at have i baghovedet, for vi kan ikke konstant præstere perfekte resultater. Nogle gange skal vi også bare glo tomt ud i luften, ind i væggen og lave absolut ingenting.

Jeg har gode resultater med at hjælpe mine klienter til at få afvæbnet deres angst, så den ikke styrer og forstyrrer deres liv.

ISTDP er en meget effektiv behandlingsmetode mod angst.

Ugeskrift for læger skriver i dag, at psykologisk stress øger forekomsten af cancer

Ugeskrift for læger skrev i februar 2020 bl.a.: „Psykologisk stress disponerer til øget risiko for kardiovaskulær sygdom.‟ og „På baggrund af over 4.000 cancerdødsfald kan de konkludere, at en række cancere forekommer 2-3 gange hyppigere blandt personer med højt niveau af psykologisk stress sammenlignet med personer med lavest stressniveau. Det drejer sig især om cancere lokaliseret til colon, rectum, øsofagus og prostata samt leukæmi. Den biologiske forklaring er blandt andet, at stress svækker funktionen af en række celler (f.eks. natural killer cells), som er involveret i kroppens egen forsvar mod udvikling af neoplasmer.

Heldigvis kan psykologisk stress, som ofte opleves som en konstant anspændthed, ret nemt behandles i samarbejde med en kvalificeret psykoterapeut..

Kan man måle psykoterapi ?

Ja, man kan meget enkelt måle, om klienten gør fremskridt mellem sessionerne, og om klienten får det, hun har brug for i sessionerne.
 
Det behøver ikke at være 100 multiple choice spørgsmål, som tager timer at besvare – det kan gøres med 2 x 4 kryds på en skala fra 0 til 10.
 
Og hvis tallene ikke er i top, er der jo noget at tale om – formålet er klienten får det størst mulige udbytte af sin tid og sine penge.
 
Så derfor bruger jeg nu disse målinger, som i øvrigt hedder FIT, for at sikre og løbende forbedre kvaliteten af terapierne.

Den besværlige juletid

I denne tid glæder rigtig mange menneske sig til julen – samværet med familien – se dem, man ikke har set længe.
Men for nogen er netop julens møde med familiemedlemmer en besværlig tid.
Den minder måske om barndommens jul eller om andre oplevelser med de uforløste følelser, som man til daglig har gemt væk.
I julen skal man så igen til at gøre gode miner – spille spillet – lade som om man er en anden end den, man virkelig er – lave sig om for de andres skyld.
Eller man kan vælge at undgå samværet – tage på ferie eller „blive syg‟.
Dette besvær, som kan være uforståeligt for mange mannesker, kan for den enkelte være meget pinefuldt og plagsomt – både før, i og efter julen.
Men det er ikke de andre mennesker, som er besværlige – besværet findes inden i den, som oplever det.
Og det kan bringes i orden – ofte i løbet af en eller ganske få psykoterapeutiske sessioner.

Dannelsesrejse

De seneste par uger har jeg rejst rundt i Danmark og Holland for dels at videreuddanne mig som ISTDP terapeut og dels at lære om det nyeste indenfor forskning og metode i denne psykoterapeutiske form.

Forskningen viser, at ISTDP er effektiv – lige så effektiv som de bedste alternative metoder på kort sigt – og markant bedre på længere sigt.
Det specielle for ISTDP er, at i modsætning til andre gennemforskede metoder, så fortsætter bedringen efter terapiens ophør – effekten stiger efterfølgende.

Er sådanne kurser og seminarer så ikke bare en måde at legalisere sociale møder med ligesindede ?
Ja og nej – det har været både hyggeligt og lærerigt at møde og tale med kolleger, jeg har kendt længe, og at høre om deres nye erfaringer.
Men der er især meget udbytterigt at lære mere, blive dygtigere, skarpere og hurtigere til at hjælpe klienter.
ISTDP sessioner optages altid på video, så er det nemt at se, om der sker en udvikling i effekten, metoden, teknikken og hurtigheden.

Og der er tilfredsstillende at konkludere, at det gør der.

Empati – er det ikke det, der gør os til humane individer?

Tre ting forældre gør, som giver empatiske børn, ifølge forskning

For første gang nogensinde har forskere undersøgt, hvilke lande der er mest empatiske, og i den forbindelse har de også sammenlignet, hvad graden af empati betyder for børn og voksnes velbefindende. Og det er ikke så lidt, viser det sig. Heldigvis er vi i Danmark med i toppen, men empati er ifølge forskerne under pres og derfor noget, man skal blive ved med at dyrke hos børn. Her får du deres bud på, hvordan du kan gøre det som forælder.

 

Danmark er det mest empatiske land i Europa

I dag offentliggør en forskergruppe et nyt studie, hvor de – som de første – har undersøgt empati på tværs af landegrænser. Mere end 104.000 mennesker fra 63 lande har deltaget i undersøgelsen, og for os danskere er der noget at være stolte af.

 

Faktisk er Danmark det land i Europa, som har den højeste grad af empati.

 

Blandt de deltagende lande bliver vi kun overgået af Ecuador, Saudi Arabien og Peru. Især Saudi Arabiens placering kom bag på forskerne, fordi der historisk har været så meget krig i Mellemøsten, men de forklarer det forsigtigt med at præcisere, at de har undersøgt graden af empati mellem mennesker og ikke på tværs af grænser.

 

Konkret har forskerne målt deltagernes medfølelse for andre og deres tendens til at sætte sig ind i andre menneskers perspektiver og holdninger.

 

Men de har også undersøgt, hvad graden af empati betyder for en række psykologiske faktorer. Og her fandt forskerne nogle interessante sammenhænge: De lande med den højeste grad af empati har generelt også stærkere fællesskaber, og det enkelte menneske har mere samfundssind, en højere selvfølelse og har generelt et bedre velbefindende, end borgere i de mindre empatiske lande.

 

Forskerne understreger, at undersøgelsen er udtryk for “et øjebliksbillede“. Kulturer forandrer sig hele tiden og empati udfordres bl.a. af stigende individualisering, sociale medier og øgede krav om individuel succes.

 

Her får du derfor tre ting, som ifølge forskere og eksperter, går igen hos forældre til empatiske børn – og som det er godt at holde fast i.

 

1. Sætter ord på børnenes følelser

Den tyske hjerneforsker Tania Singer har dokumenteret, at empati starter med evnen til at forstå egne følelser. Når vi kan forstå os selv, bliver vi ganske enkelt bedre i stand til at “overføre” den forståelse på andre mennesker.

 

Forældre, der er gode til at lære deres børn at forstå deres følelser, sætter ord på dem frem for at “afvise” dem.

 

I stedet for at sige “der er ikke noget at være bange for”, når børnene ikke tør sove i mørke eller “du skal ikke være ked af det”, når de er skuffede over, at legeaftalen er slut, så fortæller forældrene, hvad det er børnene føler: “Det kan være skræmmende, når man har uhyggelige billeder i hovedet” eller “du er skuffet, fordi det har været en sjov legeaftale, tror du ikke?”

 

På den måde lærer børnene netop at forstå, hvorfor de har det, som de har det, hvilket er nøglen til, at de kan begynde at forstå, hvordan andre har det.

 

2. Lærer børn at sætte sig i andres sted

Når børn fortæller om ting, der er sket i børnehaven eller skolen, har de et helt naturligt fokus på deres egen oplevelse. Men forældre til empatiske børn er gode til at hjælpe børnene med at se de andres perspektiv, og minder dem om, at de måske havde en helt anden oplevelse.

 

Især ét bestemt spørgsmål kan ifølge den amerikanske professor og hjerneforsker Dan Siegel være godt at stille: “Hvordan tror du, at XX fortæller om denne oplevelse til sine forældre her til aften?”

 

3. Kan sige “pyt” og komme videre

Ordet “pyt” er muligvis det bedste symbol på empati, som vi har. Det betyder grundlæggende kun én ting: At man kan se udover sin egen næsetip og sige “ja, det her er lidt øv og noget andet, end jeg håbede, men verden er jo større end mig, så nu kommer jeg videre”.

 

Det er ofte noget, vi siger børn skal kunne, men det starter faktisk med os selv. Om vi er gode til at sende et oprigtigt “pyt” efter en skuffelse, gør det uden at surmule, uden brok og uden at “sætte noget i banken” (“næste gang er det min tur til at bestemme…”) . Det handler om bare at sige “pyt”, ganske enkelt fordi det er det bedste for fællesskabet og det, der skal til for, at alle kan komme videre.

 

Øvrige kilder: Daniel Goleman, Focus – The Hidden Driver of Excellence og Daniel Goleman og Peter Senge, Triple Focus og professor Daniel Siegel og Ph.D. Tina Payne Brysons hjerneforskning, bl.a. bøgerne “The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline”.

 

Artiklen er kopieret fra Nordic Parenting (http://nordicparenting.dk/)